Du kan lige nu leje en bil i Odense for kun 199 kr

Lejebetingelser

Alt du skal vide om brugen af FriFri's udlejningsbiler

Betingelser for lejebil hos FriFri ApS

Vi beder dig venligst læse og overholde de følgende regler for vores lejebiler. Dette sikrer at begge parter får en god oplevelse med udlejningen.

Generelle betingelser

  1. Ved leje af en bil, varevogn, flyttevogn eller lignende køretøj fra FriFri ApS (herefter benævnt “Udlejeren”) accepterer lejeren de følgende betingelser og vilkår.
  2. Er det ønskede udleveringstidspunkt indenfor 24 timer ved booking på hjemmesiden, så er det kun en forespørgsel. Du vil blive kontaktet af os med endelig bekræftelse. Hvis du ikke har hørt fra os en time før ønsket udlevering, så bedes du ringe os op. 
  3. Lejeren bekræfter, at han/hun er mindst 18 år gammel og har gyldigt kørekort. For visse køretøjer kan der være specifikke alderskrav og kørekort begrænsninger, som lejeren skal overholde.
  4. Alle priser angivet af udlejeren er i danske kroner (DKK) og inkluderer moms, med mindre andet er angivet.
  5. FriFri ApS forbeholder sig retten til at opkræve depositum ved bookinger igennem kundesupporten.
  6. FriFri ApS tilbyder fri kilometer på alle vores køretøjer, medmindre andet er specifikt angivet i lejekontrakten.
  7. FriFri Aps forbeholder sig retten til at tilbyde et andet køretøj end det bookede, hvis det findes nødvendigt af udlejer, såfremt lejer godkender det. Køretøjet der tilbydes skal minimum være i samme prisklasse som det bookede køretøj.
  8. FriFri Aps forbeholder sig retten til at fratage køretøjet fra lejer, hvis køretøjet anvendes i strid mod lejebetingelserne, eller at køretøjet er blevet benyttet til uhensigtsmæssige eller ulovlige formål. Lejer vil ikke kunne gøre krav på et erstatningskøretøj eller økonomisk kompensation ved fratagelse.
  9. Rygning og husdyr er ikke tilladt i vores lejebiler. Overtrædelse af dette medfører et gebyr.
  10. Vi beder om, at mad og drikkevarer undlades i bilen.
  11. Vær venligst opmærksom på, at lejebilen altid skal afleveres med samme tankstand som ved udlevering. Manglende tankning medfører et gebyr i henhold til kontrakten.
  12. Bilen skal afleveres på samme sted og i samme stand, som den var ved udleveringen.
  13. Bilen må kun køres af lejeren eller de førere, der er angivet i lejekontrakten og medbring lejeaftalen i hele lejeperioden. Du får den sendt til din telefon og email. Kontakt os, hvis du under lejeperioden ønsker at tilføje en ekstra chauffør til din biludlejning. Der vil være et ekstra gebyr.
  14. Bilen må kun anvendes til kørsel i Danmark, med mindre forsikring for kørsel i udlandet er tilkøbt.
  15. Udlejning, person- eller godstransport mod betaling er ikke tilladt – kontakt os for at få særlige tilladelser.
  16. Eventuelle parkeringsafgifter og bøder i lejeperioden betales af lejer
  17. Såfremt der er bøder i lejeperioden og de ikke betales af lejer i forbindelse med modtagelse af bøden, vil den blive faktureret med et gebyr på 500,-
  18. Der tillægges et eftersendt gebyr såfremt en af vores lejebiler på gule plader anvendes til kørsel på genbrugsstationer.
  19. Er køretøjet ikke blevet afleveret senest 5 timer efter lejekontraktens udløb, vil køretøjet og lejer blive efterlyst jf. straffelovens §293.
  20. Lejekontrakten kan kun forlænges ved en ny lejeaftale.
  21. Depositum kan blive opkrævet ved udlejning af biler ved aftale igennem kundesupport. Størrelsen vil blive fastlagt af afdelingen.
  22. Annullering: Ved afbestilling inden for 48 timer før afhentningstidspunktet vil hele beløbet blive opkrævet af FriFri. Hvis afbestillingen sker mere end 48 timer før afhentning, vil du kun betale 25% af bookingen. Kontakt os hurtigst muligt ved afbestillingen.


Skader og forsikring

  1. I tilfælde af nedbrud, kontakt venligst FriFri / Autohuset Fyns akuttelefon på 81 40 80 04 indenfor åbningstiderne eller skriv til kontakt@frifri.dk
  2. Uden for åbningstiden, kontakt Falck på telefon 70102030. Oplys nummerpladen på din lejebil til Falck. Bilen vil blive bugseret til Autohuset Fyn, Nyborgvej 427, 5220 Odense SØ.
  3. Lejeren er fuldt ansvarlig for eventuelle skader eller tab, der opstår som følge af brugen af køretøjet, medmindre andet er angivet i lejekontrakten.
  4. For at minimere risikoen for skader skal lejeren behandle køretøjet forsvarligt og overholde alle gældende trafikregler og lovgivning.
  5. Udlejeren har en forsikring, der dækker skader på køretøjet og tredjepartsansvar i henhold til de gældende forsikringsvilkår. Lejeren er ansvarlig for at betale en selvrisiko på 5000,- i tilfælde af skader på køretøjet, medmindre lejeren har tilkøbt selvrisikofraskrivelse, i dette tilfælde er selvrisikoen på 0 kroner. 
  6. Er lejer 25 år eller yngre, er der ikke mulighed for at tilkøbe selvrisikonedsættelse. Der vil i dette tilfælde opkræves en selvrisiko på 10000,- i tilfældet af skader på køretøj og tredjepartsansvar i henhold til de gældende forsikringsvilkår. 
  7. I tilfælde af kontantbetaling, har man ikke mulighed for at tilkøbe selvrisikonedsættelse. Der vil derudover også skulle betales et depositum på selvrisikoen ved udlevering af lejebil.
  8. Skader på interiør, dæk og fælge samt andre skader som følge af uansvarlig kørsel, misbrug eller forsømmelse vil blive opkrævet lejeren ud over selvrisikofraskrivelse.
  9. Lejeren er ansvarlig for alle skader, der ikke er dækket af en kaskoforsikring.
  10. Lejeren dækker udgifter i forbindelse med uheld i lejeperioden.
  11. Reparationer uden udlejerens samtykke dækkes af lejeren.
  12. Ved færdselsuheld er lejer forpligtet til at affatte en fyldestgørende skadesanmeldelse og meddele navn og adresse på eventuelle implicerede modparter. Lejer forpligter sig til ikke at anerkende sig skyld i færdselsuheldet og ikke at forlade bilen uden der er taget hensyn til bilens beskyttelse. Lejer forpligter sig til at kontakte FriFri ApS i tilfælde af færdselsuheld hurtigst muligt på 81 40 80 04 indenfor åbningstid eller kontakt@frifri.dk udenfor åbningstid.


Lejeperiode og returnering af køretøjet

  1. Lejeperioden starter på det tidspunkt, hvor køretøjet udleveres til lejeren, og slutter på det tidspunkt, hvor køretøjet returneres til udlejeren.
  2. Lejeren skal returnere køretøjet tilbage til udlejeren på det aftalte tidspunkt og sted, som angivet i lejekontrakten. Hvis køretøjet ikke returneres rettidigt, kan der pålægges en ekstra afgift.
  3. Ved returnering af køretøjet skal lejeren sørge for, at det er i samme stand som ved udlevering, undtagen normal slitage. Eventuelle mangler, skader eller ekstraordinært snavs vil blive faktureret til lejeren.
  4. Hvis lejeperioden overstiger 30 dage, så skal lejeren komme ind til udlejer for at få fornyet sin kontrakt hver 30. dage efter dansk lovgivning. Der vil samtidig være et check-up af bilen af udlejer. Udlejer vil blandt andet tjekke olie på bilen, sprinklervæske og kølervæske. 
  5. Bilen kan kun udleveres i tidsrummet 14:00 – 16:00 og indleveres i tidsrummet 8:00 – 10:00.

Betalinger og gebyrer

  1. Lejeren er ansvarlig for at betale lejegebyret samt eventuelle tillægsgebyrer og afgifter i henhold til lejekontrakten.
  2. Udlejeren forbeholder sig retten til at opkræve et depositum eller kræve kreditkortoplysninger som sikkerhed for betaling af lejegebyret og eventuelle yderligere gebyrer.
  3. Hvis køretøjet returneres med mindre brændstof end ved udleveringen, kan der pålægges et gebyr for påfyldning af brændstof samt et administrativt gebyr.
  4. Der tillægges et eftersendt gebyr såfremt en af vores lejebiler på gule plader anvendes til kørsel på genbrugsstationer.

Ansvarsfraskrivelse

  1. Udlejeren påtager sig ikke ansvar for tab eller skade på genstande, der opbevares i køretøjet under lejeperioden.
  2. Udlejeren påtager sig heller ikke ansvar for eventuelle forsinkelser, tab eller skader som følge af force majeure, herunder naturkatastrofer, strejker, krig, terrorhandlinger eller lignende begivenheder uden for udlejerens kontrol.


Tvister og lovgivning

  1. Enhver tvist mellem udlejeren og lejeren skal bestræbes på at blive løst i mindelighed. Hvis en mindelig løsning ikke kan opnås, skal tvisten afgøres ved de kompetente domstole i udlejerens jurisdiktion.

Disse handelsbetingelser er underlagt dansk lovgivning.

Ved at acceptere lejeaftalen bekræfter lejeren, at han/hun har læst, forstået og accepteret de ovenstående betingelser og vilkår for leje af køretøjet fra FriFri ApS.

Du kan nu leje en bil med fri kilometer i Odense - Kun hos FriFri.dk

Vi glæder os til at hjælpe dig på vej.

Find os her:
Nyborgvej 427, 5220 Odense SØ
Kontakt@frifri.dk
Tlf: 81 40 80 04